……. Vejen til et lykkeligt hundeliv
Har du lige fået din hvalp?
Så er Hvalpetræning rigtig godt at starte på. Træningsmetoderne hos Bagsværd Hundecenter, er baseret på positiv indlæring, så en hvalp på 8 uger vil kunne deltage.
Din hvalp er født med hundesprog, og det er vigtigt at dette sprog holdes ved lige. Dét kan du hjælpe den med, ved at lade den møde andre hvalpe, under trygge forhold. På holdet vil din hvalp blive socialiseret, så den er sikker når den bevæger sig ud i den store verden. Den vil møde andre hvalpe af forskellig race og størrelse, hvilket er vigtigt for hvalpens selvforståelse, og tolerance overfor andre racer end sin egen.
Hvalpens hundesprog bliver udviklet, og den lærer de andre racers udtryksformer. Det, at din hvalp får trænet sine sociale evner ved at lege med andre jævnbyrdige hvalpe betyder, at den får udviklet et godt hundesprog, og ikke mindst får opbygget en masse gode associationer i forhold til andre artsfæller.
Hvalpen udvikler sin personlighed fra 8 – 16 ugers alderen.
Alt hvad hvalpen lærer i denne periode, er altafgørende for, hvordan den senere bliver som voksen. Det er her hvalpens indlæringsvindue er åbent, og det er her den danner de grundlæggende erfaringer, som den efterfølgende kan hente frem. Hvalpen er nysgerrig, og har et utroligt gåpåmod overfor omverdenen.
Hvalpen lærer både af positiv og negativ erfaring, så det er derfor vigtigt, at hvalpen får så mange positive oplevelser som muligt. Er din hvalp godt socialiseret, vil den være mere selvstændig, have større selvfølelse, mere selvværd og masser af selvtillid. Det vil reducere stress, og give en endnu mere glad og velfungerende hund, som kan indgå i familiens dagligdag.
Du kommer igennem øvelser som:
- Kontakt
- Motivation
- Indkald
- Leg
- Miljøtræning
- Socialisering
- Håndtering
- Problem løsninger
Efter hvalpetræning, er der mulighed for at fortsætte på Begyndertræning.
Bagsværd
Nye hold starter op januar 2025
4 træningsgange / Kr.750.-
Max. 6 hvalpe på holdet.